Henrik Ibsens skrifter

​Uagtet jeg har en hel bunke af ubesvarede skrivelser liggende foran mig, må jeg dog skyde alt dette tilside for uopholdelig at sende Dig min tak for ​den venskabelige meddelelse, hvormed dit brev igår glædede og overraskede os.

Lige siden din udnævnelse til sorenskriver har vi ofte talt om hvorledes det skulde gå Dig som enlig mand deroppe i de nye forholde, og det forekom os utænkelig andet, end at Du måtte fatte en beslutning, som den Du nu har taget. Uventet kom meddelelsen os alligevel; thi vi vidste jo ikke at Du heldigvis allerede havde den ​genstand for øje, på hvilken Du med tryghed kunde lade valget falde.

Modtag derfor vor hjerteligste lykønskning, og frembær fra os alle en lignende til din hustru, hvem vi vel endnu ikke kender, men hvem vi gennem Dig beder være forsikkret om at hun af os vil blive betragtet som en kær slægtning, og modtagen som en sådan når vi engang personlig mødes. Tak for ​fotografiet, der skal få en plads i vort album – med åben sideplads for ​dit eget billede, der forventes i sorenskriveruniform! ​Ombytte det tilsendte med et bedre, som Du siger, behøves ikke; jeg har studeret det nøje og med glæde, og jeg synes at det varsler godt i alle måder. En snarlig anledning til sammenligning med originalen vilde være os særdeles kærkommen, og når Du engang, og snart, indfrier dit løfte om at ​besøge os i München, er det vort håb at Du ikke kommer alene. Indtil da – held og lykke over din beslutning og over eders forening!

Dette var, hvad jeg idag følte trang til i al korthed at sige Dig. En ​andengang mere; thi jeg håber at vor brevveksling dog ikke ophører, om end det forretningsmæssige ikke for fremtiden kommer til at spille nogen rolle deri.

Med de bedste hilsener fra os alle til Dig og din hustru er jeg